Nipsting
Nipsting er det, der lige sætter prikken over i’et på din indretning. Nipsting behøver ikke udfylde nogen anden funktion, end at være til pynt. Men den kan godt have en funktion – som f.eks. en vase eller en lysestage. Men også små figurer – buddhaer, uroer, dyr osv. – er nipsting. Deres eneste formål er at pynte.
Herunder finder du en stor samling af nipsting. Her er nips til alle hjemmets rum – fra stue til badeværelse. Her er både lys og lysestager, fade, skåle og glas, urtepotteskjulere og vaser – blomsterne må du dog finde et andet sted – guirlander, uroer, lamper og lanterner samt små og store figurer. Alt hvad du skal gøre er at vælge og bestille, nips til dit hjem eller dit værelse, så det kan blive endnu hyggeligere.
Hvordan vælger du de rigtige nipsting?
Med det kæmpe udvalg, der findes af nipsting, kan det være svært at vælge. Tingene skal jo helst også passe sammen indbyrdes, samtidig med at de skal matche til din indretning. Ellers kommer det til at virke forstyrrende i stedet for at give lige det dér sidste touch. Du kan med fordel gå efter nogle eller flere af de parametre, vi har listet herunder.
- Farver – Alle dine nipsting på værelset eller i stuen behøver ikke at være den samme farvenuance. Den samme farve kan godt gå igen flere gange eller nuancer af den samme farve. Men det kan også give et forfriskende pust, hvis du vælger bare en eller to pangfarver som kontrast til dine jordfarvede, grå eller andre farvenuancer.
- Former – Det kan også give et flot pift at lege med former, men i forskellige størrelser og farvenuancer. F.eks. både kvadratiske og rektangulære vaser eller både runde og ovale lysestager. Stil dem i ”klaser”. Gentagelser skaber ro. Så der behøver ikke kun stå én rund vase på bordet, du kan sagtens have to eller flere vaser i samme design stående ved siden af hinanden.
- Størrelser – Når du vælger nips til hjemmet, er det vigtigt, du også tænker på størrelsen. Jo større værelse, jo større nips kan det bære. En kæmpestor gulvvase vil komme til at fylde for meget i det lille værelse, mens en lille bitte fugl i den kæmpestore reol i stuen vil forsvinde fuldstændig. Er du vild med små nipsting, så saml dem i grupper, hvis de skal blive set i det store rum.
- Materialer – Du kan også arbejde med forskellige materialer. Har du f.eks. mange robuste eller rå overflader, giver det en flot kontrast med f.eks. en guirlande med stoffigurer på, en blød pude eller et tæppe. Eller en romantisk lysestage eller vase, der bryder alt det ”hårde”. Og omvendt hvis din indretning er meget ”blød” og romantisk kan f.eks. en kaktus i en urtepotteskjuler af beton skabe en flot kontrast.
Funktionalitet eller ej
Som tidligere nævnt behøver en nipsgenstand ikke have anden funktion end at være dekorativ. Du kan godt have en vase stående uden blomster, eller en urtepotteskjuler, der er tom eller måske bruges til opbevaring, samtidig med at den også har en dekorativ funktion.
Er du af en anden mening, og synes at vasen skal gemmes væk, når blomsterne er visnet, så vælg i stedet en flot figur, der kan stå fremme hele tiden, hvis du har brug for en dekoration frem for en brugsgenstand.
Køb nipsting online - Se udvalget her!
Vi har samlet et stort udvalg af nipsting herunder, som du i fred og ro derhjemme kan sidde og tjekke ud og vælge og vrage imellem. Når du har bestilt bliver varerne sendt hjem til dig eller til en pakkeshop nær dig. Husk, at når du handler online har du altid minimum 14 dages retur- og fortrydelsesret.
Tjek udvalget herunder, og bestil i dag!